År 1990 var en virkelig spændende tid for racingspil på PC. Stunts fra Broderbund skrev netop genren på ny måde, og vi tilbragte timer med det. Og så var der Stunt Driver fra Sphere, Inc. — et spil, der kom på samme tidspunkt, sigtede mod samme område, og som få husker i dag.

Stunt Driver er et racingspil med fokus på stuntwork, placeret i et miljø fyldt med ramper, forhindringer og racerbaner designet til, at du nyder at flyve gennem luften mere end at være først over målstregen. Det er ikke en simulation, det er et show — i hvert fald var det intentionen.
Kontrollen er ligetil, fysikken acceptabel efter datidens standarder, og grafikkens wireframe 3D-stil så solid ud på den tid. Spillet bød på forskellige typer udfordringer og miljøer, hvor du kunne hoppe, drifte og køre ind i ting med en følelse af, at det var meningen. Problemet er bare, at den følelse aldrig blev helt overbevisende. Bilerne opfører sig lidt dumt, feedbacken mangler, og karrieren mangler den magnetisme, der tvinger dig til at sige "bare én omgang mere".

Og her kommer kernepunktet: Stunt Driver er blevet gammel som Stunts' nabo, der vandt i lotteriet, mens han ikke gjorde. Begge spil deler grundlaget — stuntbaner, bevægelsesfrihed, lidt galskab. Men Stunts havde en baneeditor, bedre gennemtænkt fysik og den uforklarlige gnist, der gør teknisk spil til sjov. Stunt Driver holder sig ved muren, er bange for at give slip. Det er ikke et dårligt spil, bare gennemsnitligt på et tidspunkt, hvor gennemsnit ikke var godt nok.

I dag giver det mest mening at prøve det ud af nysgerrighed — som et bipunkt i genrens historie. Hvis du dengang spillede Stunts og gerne vil se, hvordan det kunne være endt uden den rette kemi, er Stunt Driver svaret. For alle andre er det snarere en museumsgjenstand end underholdning for aftenen. Du kan nemt køre det i browseren via DOSBox, og efter et kvarter har du klarhed.