Destruction Derby 2 ankom i 1996 som Psygnosis's opfølger på det forrige års demolition-racing-hit, og det fordoblet det ene, der gjorde originalen enestående: biler der knitrer, bøjer sig og til sidst går i stykker. Hvor de fleste racere behandlede dit køretøj som et uødelelig avatar, deformeres metallet her synligt, når du ramler ind i andre, paneler flyver af, og en dårligt beskadiget motor begynder at ryge og giver til sidst op midt i løbet. Det engagement for skader var hele pointen, og det føles stadig tilfredsstillende på en måde, som få moderne racere gider at efterligne.
Spillet opdeler sin appel mellem to modes. Circuit racing belønner ren-men-aggressiv kørsel, mens Wreckin' Racing og de dedikerede demolition bowls opfordrer dig til at glemme mållinjen helt og bare ramme alle ned til skrap for point. 'Total Destruction' arenaen, hvor den sidste kørende bil vinder, er det reneste udtryk for konceptet og hvor spillet er på sit mest muntert. Point scoret for spins og wrecks fødes ind i en championship-struktur, der giver kaos en vis formål.
Teknisk set var det et skridt fremad fra det første spil, med mere klumpede biler og bedre baner, og PC-versionen havde gavn af højere opløsninger, hvis dit hardware kunne klare det. Det er ikke en seriøs driving sim og udgav sig aldrig for at være det — styringen er løs og arcade-agtig, justeret helt omkring kollisioner i stedet for racing lines. Spillet holder stadig stand i dag som et fantastisk party-spil til kort session, bedst nydt i multiplayer hvor skadegløden ved at ødelægge en vens bil med to omgange tilbage aldrig rigtig bliver gammel.
old
▶Test Drive1987MS-DOS / PC
▶F11993Sega Mega Drive
