Retro racerspil fra DOS-tiden

Et godt racerspil på en hjemmecomputer havde ét trick, som ingen spillehal kunne matche: skærmen kunne deles i to. Lotus: The Ultimate Challenge byggede hele sin form på det — to spillere ved samme maskine, hver sin halvdel af billedet, og et indbygget banedesign, der laver nye ruter ud fra en kode, så man aldrig løb tør for strækninger at skændes om. Micro Machines tog samme idé og vendte kameraet lodret ned over morgenbordet og havebedet; her vinder man ikke på tid, men ved at komme en hel skærmbredde foran modstanderen.

Simulation over for legetøj

I den anden ende af genren stod Grand Prix 2, hvor Geoff Crammond lod dæktemperatur, brændstofvægt og vingeindstilling betyde noget, og hvor en omgang kræver, at man bremser før svinget frem for i det. Stunts mødte den halvvejs med en baneeditor: loops, ramper og rørtunneller, du selv sætter sammen, plus en gentagelse bagefter set fra flere kameraer — det var lige så meget et værktøj som et spil. Slicks 'n' Slide gik den stik modsatte vej som shareware, der cirkulerede på diskette: fugleperspektiv, fire spillere på ét tastatur og et vejgreb, der er tættere på is end på asfalt. Og WipEout smed friktionen helt væk til fordel for svævende skrog, våben og bander man skraber langs, hvilket gør en omgang til et spørgsmål om at holde farten frem for at finde den ideelle linje. Sat ved siden af hinanden viser de fem, hvor forskellige spil den samme sætning — kør hurtigst rundt — kan dække over.

Alt i kataloget er originaludgaver, ikke nye versioner. Spil markeret som spilbare kører direkte i vinduet gennem en indbygget emulator: ingen installation, intet plugin, ingen registrering, ingen download.