WipEout

Futuristisk tredjeperson-racing — det var trends i halvfemserne. WipEout tager det bogstaveligt: små flyvende fartøjer uden hjul, der sparer energi og skjolde som ordentlige racere ved hjælp af rå kraft. Spillet kom ud i 1995 som en klon af det berømte Psygnosis-spil, men oversættelsen til MS-DOS endte mere som en svagere slægtning end et nyt klassiker.

Du kører med et lille fartøj ned ad abstrakte baner i en værn- eller fremtidsverden. Det vigtigste: du vælger et af fire forskellige baner, holder dig centreret gennem kurverne og indsamler power-ups undervejs. Tredjeperson-visningen af køretøjet gør rumlig orientering til et mysterium — du er aldrig sikker på, om du kommer gennem en åbning uden en straf. Fysikken er barsk, kollisioner sender dig flyvende af, genstarter er ubarmhjertige. Styring som spil fra den tid: direkte, men brutal.

På sin egen måde holder det dig på kanten. Du vil mestrer banen uden at styrte ned, uden at skramme dine kofangere mod væggene. Undtagen grafikken allerede kæmper med computerens grænser — polygoner er tandstikkelt flade, teksturer ser mere ud som snavsede pletter, frame rate hakker når noget sker på banen. Musikken spiller i baggrunden, men det er ikke det slags, der holder fast ved dig i uger.

I dag er WipEout primært en artefakt. Psygnosis polerede sit eget arbejde, mens dette forsøg aldrig rigtig havde en chance. Alle de futuristiske racing-spil fra den tid smelter sammen i erindring — nogle var bedre, nogle værre. Dette bliver glemt hurtigst.

At spille det i en browser i dag er som at besøge et museum over dårlige idéer. Det er ikke et dårligt spil, bare sjæleløst. Hvis du forventer noget som F-Zero, er det ikke — det havde en smule elegance. Dette er slavearbejde uden vittighed. Hvis du er i stemningen til at flyve mellem vægge uden mening, er der værre valg, men der er også ting, historien ser mere velvilligt tilbage på.