Vengeance of Excalibur

År 1991, monitoren glider ind i mørket og fra Sound Blaster-højttaleren strømmer introvideo til fortsættelsen af et spil, hvor jeg havde tilbragt flere timer end jeg gerne ville indrømme over for mine forældre. Vengeance of Excalibur fra Synergistic Software bygger videre på deres Arthurianske RPG Excalibur og smider dig igen ud i middelalderens England fuldt af riddere, magi og beslutninger, der kommer tilbage som en boomerang.

Historien starter i en tid, hvor kongerigiet endelig er i fred — hvilket i enhver god fantasy betyder, at katastrofen lurer rundt om hjørnet. Kong Arthurs verden, hans riddere og hele hele det runde bord-mytologi tjener som baggrund for et klassisk eventyr i Arthuriansk-legendenes ånd. Det er ikke nogen historisk dokumentation, men heller ikke billig udnyttelse — Synergistic gik til værket med klar respekt.

Gameplayet er en blanding af RPG og adventure, som var typisk for amerikanske PC-studier på vej fra firserne til halvfemserne. Du navigerer rundt på kortet, administrerer en gruppe karakterer, løser opgaver og kæmper i tur-baserede eller semi-aktive kampe — det præcise feel af kampsystemet afhænger af hvor meget jeg husker og hvor meget jeg fylder på, så det overlader vi til din egen oplevelse. Kontrollen var solid for sin tid, selvom dagens menu over menu over menu uden mulighed for museklik kan afkøle selv en hærdet retro-enthusiast.

Det, der er holdt godt op, er atmosfæren. Synergistic kunne fortælle en historie gennem visuelle midler — detaljerede statiske skærmbilleder af lokationer, periodens ikonografi og fornemmelsen af, at verden eksisterer uden for dit synsfelt. Det, der er holdt mindre godt op, er tilgængelighed. Spillet antager, at du kom fra det første spil, ved hvad du gør, og har tid til at læse manualen. Enhver, der ikke kender manualen eller ikke spillede forgængeren, brugte en stor del af aftenen i 1991 på at stare forvirret på skærmen.

I dag passer Vengeance of Excalibur til spillere, der elsker gamle amerikanske RPG'er med adventure-elementer, Arthuriansk mytologi og er villige til at tilgive spillet for, at det ikke når en hjælpende hånd. At køre det i dag i browseren via DOSBox-emulation er et spørgsmål om minutter — og hvis du allerede har spillet det første Excalibur, er det det rigtige punktum på en historie, der begyndte nogle år tidligere. Hvis ikke, start der. Ellers ender du som jeg gjorde i halvfemserne: forvirret løbende rundt på kortet og håbende på, at det forklarer sig selv.