Great Courts 2

Sommer 1992, kvælende varme, rullegardinerne nede, og jeg hamrer løs på tasterne på en 286'er og forsøger at få bolden tilbage over nettet. Tennispil var en mærkelig genre dengang — enten troede man på baneflytninger, eller man så bare farvede firkanter bevæge sig hen over skærmen. Great Courts 2 fra Blue Byte tilhørte den første gruppe.

Det er et tennispil udgivet i 1991, tilgængeligt på DOS, Amiga og Atari ST blandt andet. Blue Byte, stadig før sin strategiske berømmelse med The Settlers, forsøgte at skabe en solid sportssimulator. Ingen historie, ingen kampagne i moderne forstand — du træder på banen, spiller tennis, vinder eller taber.

Udsigten er tredjeperson, med kameraet der følger banen bagfra — et klassisk perspektiv der passer til tennispil selv i dag. Styringen var rimelig præcis for sin tid — timing på dit slag gjorde en forskel, du kunne ikke bare mase på knappen og håbe. Boldfysikken var ikke perfekt, men den gjorde mening. Hvad der irriterede mig dengang og irriterer mig nu: computermodstanderen kunne være mistænkeligt konsistent til tider, hvilket i kodesprog betyder "den snyder."

Grafikken var genuint solid for 1991 og DOS. Banerne så ud som baner, spillerne bevægede sig glat nok til at narre øjet. Blue Byte klargjorde klart arbejdet sammenlignet med den første del, og det viste sig. Lydene — ja, Sound Blaster leverede hvad den kunne. Boldens ping og stød fra et fald er ting, som ingen husker med hengivenhed fra tennispil fra den tid.

Great Courts 2 er ikke et spil, der skrev sit navn i guldskrift i sin genres annaler. Men i 1991 på DOS var der ikke mange bedre muligheder, hvis du ville have tennis uden for meget arkade-smag. I dag kan du spille det i din browser via DOSBox-emulatorer uden at installere noget. Det appellerer til retro-sportsfans og dem, der husker, da man kunne lave et ordentligt spil uden et tredivemandshold. Forvent ikke dybden af moderne simulatorer — men tyve minutter på banen går lynende hen.