Castle Ralf

År 1987, EGA-kort, disketter på fem og en kvart tomme, og et navn der lyder som ejeren af et lokalt gartneri. Castle Ralf greb mig i hånden dengang og ville ikke slippe — ikke fordi det var brillant, men fordi jeg simpelthen ikke kunne acceptere, at en eller anden computer irriterede mig mere end min ældre bror.

Douglas Associates udgav et tekstabventyrbetegnet i et slot, hvis herre — Dr. Bellefleur Q. Izgotcha III — er puslespilskonstruktør på fuld tid og vært på deltid. Plottet er enkelt: du kommer ind, trækbroen lukker sig bag dig ned i grøften, og du søger efter en vej ud. Slottet er hans laboratorium, hans legeplads, hans samling af fælder. Du er udstillingen.

Spillet kører på en klassisk tekstparser — du skriver kommandoer, spillet svarer, og dræber dig lejlighedvis eller sender dig bare tilbage til starten uden varsel. Atmosfæren er lidt absurd: et akrobatisk hamster bevæger sig rundt et sted, andre steder sidder fangne alligatorer, og masser af andre skavanauer der ikke hører hjemme i et normalt slot. Puslespillene er designet med den specifikke grusomhed, der blev anset for god design i firserne. Logik eksisterer her, men nogle gange skal du søge efter den med en lommelygte.

Det der adskiller Castle Ralf fra en bunke lignende shareware-titler er præcis den tone — det prøver ikke at være episk eller skummelt, det er bevidst bizart og lidt selv-ironisk. Et slot som værksted for en eksentrisk opfinder var en frisk ide dengang. I dag er spillet blevet ældre på den måde tekstabventyr uden konteksthints bliver gamle: hårdt og uden barmhjertighed. Blindgyder uden varsel, en parser der ikke forstår halvdelen af hvad du skriver, og intet kort. Alle der ikke voksede op med det her vil have tendens til at lukke vinduet inden for ti minutter.

I dag passer Castle Ralf dem der har et sentimentalt forhold til tekstabventyr og ikke synes det er dårligt at spillet ubarmhjertigt forudsætter tålmodighed, notekort og vilje til at prøve det samme tredive gange forskelligt. I en browser via DOSBox-emulering skal du i det mindste ikke lede efter det på loppemarkeder. At spille det i dag handler hovedsageligt om at forstå hvordan den epoke var — og indrømme at hamsteret i slottet stadig er en bedre boss end en masse ting fra senere år.