Arcade Pool

Pool er ikke et spil for mennesker, der bare vil have det sjovt. Det er selvmord i slow motion. Og det er præcis derfor, Arcade Pool fortjener din opmærksomhed — denne 1994-simulation behandler det ikke som et sjovt legetøj, men som en sport hvor vinkel, friktion og psykologi betyder alt.

Det er klassisk pool — nine-ball eller eight-ball på MS-DOS. Du står bag bordet, stiller din køstok i den rigtige vinkel, beregner kraft og retning. Spillet viser dig banen, men resten er op til dig at tolke. Computermodstanderen spiller godt, ikke fejlfrit, men hvis du satser på første indtryk, vil den tømme dig for penge. Reglerne er hårde, ingen mulighed for at prøve igen, ingen forsikring — hvis du bryder dem, mister du dit træk.

Kontrollen er simpel: rettil køstokken med mus eller tastatur, vælg kraft, skyd. Grafikken er typisk for et DOS pool-spil — grønt bord som du kan købe, transparente nummererede bolde. Intet fancy, men læseligt og funktionelt. Lyden af bolde der klikker og smækker ved påvirkning fortæller dig hvad der sker — nok til at du kan høre situationen udfolde sig. Det spiller som en bartjenestegenerator, bare uden øl og røg.

Arcade Pool foregiver ikke at være en hit. Du vil ikke bruge tres timer på det. Men i halvfemserne, da pool på din PC ikke var en almindelig ting, gav det noget der virkede — en fair simulation uden snyd, uden kunstigt oppustlet sværhedsgrad. Computeren vil ikke slå dig med en fejl eller en regel du ikke kender. Den vil tabe fair og Square.

I dag forventer folk grafik fra det tredje årtusinde. Det finder du ikke her. Men når du skal tænke dig godt om over et træk du fejlberegner, eller du bare vil spille lidt med computeren uden at skrige og få fejl — det er en solid ting. Det er ikke super-gammelt, men det er ærligt.