Journey - The Quest Begins

Infocom i firserne betyder ét: tekstbilledspil, hvor du uden ordbog og kladdeblok ikke kommer langt. Journey fra 1988 er dog en smule anderledes — og det på en god måde.

Det er en fantasy-eventyr sat ind i en klassisk genrematrix: en gruppe heltemodige eventyrer, mørke trusler, en lang rejse. Intet, som ikke allerede var blevet udkasteret gennem litteraturen dengang. Det, der adskiller Journey, er fortællemåden — du er ikke bare en enlig eventyrere, der taster kommandoer i kommandolinjen, men du leder hele ekspeditionen. Du træffer beslutninger for gruppen, og den reagerer på dig. For forhold dengang var det et interessant skift væk fra det klassiske „gå nord, tag stearinlys".

Mekanisk forlader spillet den traditionelle tekstparser til fordel for en menu-baseret grænseflade — du vælger en handling fra en liste i stedet for at skrive den. Mange vendte dengang næsen til, men i dag sætter du pris på det som en lettelse. At skrive „PUT CANDLE IN BRASS LANTERN" i 1988 på et XT-tastatur var en heroisk bedrift, ikke sjov. Grafik er til stede i form af statiske illustrationer i seksten farver — intet, der ville få dig til at tabe kæben, men det harmonerer med atmosfæren og supplerer teksten godt. Marc Blank, en af de mennesker bag Zork, skrev den tekstuelle del, og det mærkes på kvaliteten af skrivningen.

Hvad er det, der er forældet i dag? Menu-systemet, som dengang virkede tilgængeligt, kan være frustrerende, hvis du forventer større beslutningsfrihed. Spillet leder dig med ret fast hånd, og illusionen om en åben verden forsvinder hurtigt. På den anden side — historien holder sammen, tempoet er solidt, og Blanks tekst har karakter. Journey forsøgte aldrig at være Zork, og det hjalp det paradoksalt nok: det forsøger ikke at have komplicerede gåder, men sætter sit håb på atmosfære og fortælling. I 1988 var det et dristigt skridt væk fra Infocoms gamle formler.

I dag spiller du Journey bedst, hvis du elsker fantasy-prosa og ikke er uvenligt stemt over for, at interaktiviteten har sine grænser. Det er ikke for spillere, der forventer gåder og frit udforskning — snarere for dem, der ønsker en velskrevet historie med en moderat dosis valg. I browseren kan du få adgang til den uden installation af DOSBox og uden en halv times lydindstilling, hvilket i sig selv er et lille mirakel for spil fra denne æra.