Into The Eagles Nest

År 1987, jeg sidder ved monitoren med orange fosforglød og forsøger at skyde mig igennem et nazistisk slot, mens PC speaker udsender det, der på dengang blev kaldt lyd. Into the Eagles Nest fra Pandora var præcis den slags spil, som slugte hele eftermiddagen, før man bemærkede, at fingrene holdt op med at virke.

Det er action set fra fugleperspektiv, i genrelandskabet ved siden af dengang populære Gauntlet. Spilleren trænger ind i et massivt tysk slot besat af fjendens soldater, med det formål at redde fanger og få en samling af stjålne kunstværker ud af bygningen. Anden Verdenskrig-indstillingen var på dengang ret frisk for action-spil, selvom spilmechanikkens kriegs-logik og museumstyveriet ikke helt hængte sammen.

Spillet fungerer på et enkelt princip: du går gennem værelser, skyder soldater, samler nøgler, åbner døre, søger efter vej til næste etage. Tempoet er anstændigt, og bygningen er stor nok til, at du virkelig kan gå vildt vild. Fjenderne kommer dog i så stort tal, at det efter et stykke tid går fra udfordring til monotoni. Ammo- og sundhedsbeholdning tvinger spilleren til at tænke taktisk, men der venter ingen dybere strategi her.

Spillets navn blev markedsført klamt beregnet — In Eagles Nest, Ørnehaneldet, nazistslottet. Det associeredes uundgåeligt med Berghof og eventuelt med Alistair MacLean eller Clint Eastwood. Men sådan noget var der ikke her. Ingen fortælling, intet plot. Det var bare en bluff på omslaget, spillet gik sin egen vej. I dag ville vi kalde det influencer marketing, dengang blev det bare kaldt et smart navn.

Hvad der blev gammelt godt: overskueligt kort, solidt leveldesign for udgivelsesåret, og fornemmelsen af, at slottet har en reel struktur, ikke bare tilfældige værelser. Hvad der blev gammelt dårligt: gentagelse af fjender og fuldstændig mangel på fortællingsprogression. Spillet ender bare en dag, og du ved, det er slutningen, fordi skærmen fortæller det dig.

I dag vil oldschool top-down action-fans og dem, der har kærlighed til krigsemner i pixelform, værdsætte det. I browseren via DOSBox eller emulatoren kører det uden problemer og underholder omkring en time. Forvent ikke mere. Men den time er fair.