Solid State Pinball - Tristan

Kuglen falder, flipperne kliker, forruden ryster. Hvis du vil have et flipperautomat-arkadekabinet direkte på din PC, leverer Solid State Pinball det uden unødigt dramatisk sværværi — det er simpelthen pinball på computer fra 1991.

Det handler om en simulering af en flipperautomat ved navn Tristan. Det spilles som ethvert pintabel: kuglen falder fra oven, du rammer den med træstykker tilbage og forsøger at ramme målene på spillefladen. Point, bumper, multiplikatorer — alt er velkendt. Målet er at hæve din score og se, hvor dybt ned i gulvet kuglen glider.

Spillet er ligetil. Du styrer flipperne, løfter dem i tide for at undgå at tabe, og samler point ved at tænde felterne. Grafiken er spartansk — sort-grøn eller sort-hvid, alt efter konfiguration — og kuglens animation er hurttig, fysikken acceptabel. Lyden er minimal, mere en påmindelse om, at noget foregår. Den mangler de moderne flipperspilas atmosfæriske kraft, men dengang var det en nyhed. Det er ikke bekymret over fysikkens detaljer, men det fungerer troværdigt nok til at være sjovt.

Spillets værdi ligger i, at pinball på PC ikke var en selvfølge i 1991. Solid State Pinball var blandt de første forsøg på at bringe automaten til hjemmemaskinen uden kompromiser i stilen. Når du ser tilbage, forstår du, hvorfor det var interessant — det er ikke kulturel kultravn, det er bar simulering. I dag er det blevet overhalet af bedre, mere farverige og mere digitalt forarbejdede versioner.

At spille det i dag betyder at grave i arkivet af gamle ting. Det er ikke en oplevelse, der vil få dig, men som et vindue til, hvordan spillerne forsøgte at flytte arcade til stuen, da internettet ikke eksisterede endnu, og computeren var til spil, ikke arbejde. Det fungerer, der er intet galt med det, bare at du efter de første få forsøg undrer dig over, hvorfor du overhovedet startede det, når det i virkeligheden bare er et kedelig flipper med ét trick.