Risk

Vil du opleve en verdensomspændende krig uden blod og med en kedelig beige skærm, så er det lige her. Risk fra 1986 er en computeradaption af det klassiske brætspil, hvor kontinenter deles op, armeer bygges og spillet handler om timing og held. Det er ikke en digital revolution — det er en rent funktionel oversættelse af reglerne til MS-DOS, som alle, der kender originalspillet, vil kunne forstå.

Spillet tilbyder præcis det, du kender fra det originale brætspil: fire til fem spillere (menneske mod computer eller mod hinanden), et verdenskort delt op i territorier og en serie af omgange, hvor du beslutter om tropsplaceringer og angreb. Målet er at besætte alle kontinenter og undertrykke dine modstandere. Du håndterer kommandoer gennem et tekstbaseret interface — der er intet her, der ville blænde dig visuelt. Animationerne er så minimalistiske, at man næsten ikke kan se dem. Computeren er en ansvarlig modstander, men med lidt tålmodighed kan man gennemskue dens strategi.

Mekanikken er præcis: du kaster terninger (tilfældig generator), og computeren beregner resten af logikken. Ventetiden mellem ture kompenseres ved at se tropperne flytte rundt på kortet med de langsomste animationer. Et spil varer længe — en partie tager let en time eller mere. Det handler om ren strategi, ikke reflekser. Kedeligt? Nej, rent strategisk design er præcis hvad det er.

Digitalt Risk fra 80'erne sejrede, fordi det gjorde det muligt at spille uden en fysisk modstander og uden at skulle huske alle turene fra bordet. I 80'erne var det blandt det enkleste software — uden fancy grafik, uden historie, bare rent spil. Det er blevet gammelt, fordi interaktiviteten blev tilbage et sted i første klasse på folkeskolen. I dag findes der tusinder af bedre udseende versioner.

Du kan spille det, hvis du elsker ren strategi uden snak og ikke bekymrer dig om grafik. Hvis du vil spille Risk, finder du bedre alternativer. Som en historisk kuriøsitet fortjener det at blive set på — ikke mere end det.