Snake

Du trykker på pilen, slangen bevæger sig, og så er det slut med sjovt. Snake fra 2012 er faktisk et tilfælde, hvor du ikke ved, om du skal le eller græde — her har du en legende fra arkade-genren, som blev født på mobiler og har siddet i computere i næsten fyrre år, og så udgav nogen den bare igen.

Det handler om arkaisk enkelhed. Du styrer en slange, der hele tiden glider fremad, du ændrer retning med piletasterne og samler mad. Jo mere den har spist, jo længere bliver den, jo sværere er det at undgå sin egen krop. Reglerne kunne forklares på ti sekunder. Grafik? Kvadrat på kvadrater. Lyd? Pibende lyd når du spiser. Animation? Ingen.

Mekanikken er dog perfid præcis i sin begrænsede renhed. Spillet viser ingen nåde — en lille fejl, og du bider dig selv i røven, eller du knuser dig ind i væggen. Ingen checkpoints, ingen anden chance, ingen mindgames. Denne version fra 2012 er ingen undtagelse, blot endnu en fortolkning af samme opskrift, som nogen kastede på DOS og kaldte færdig. Det virker, fordi opskriften virker, og derfor keder det også — der er intet nyt her, ingen smart forbedring, bare en plump kopi.

Det interessante er, at selv i tiden med 3D-grafik og komplekse mekanikker holder Snake fast på præcis det, som gjorde det til et spil. Det er ikke pænt, det er ikke flashy, det er ikke socialt — det er ren udfordring. Du studser mod væggene, du tæller hvert eneste træk. Når du klarer en kvarttime uden fejl, føler du lindring snarere end sejr, fordi du ved, at det tager kun et øjebliks uopmærksomhed.

I dag kan du spille det i din browser på fem minutter og du ved, hvad der venter dig. Det er det ideelle spil til lægelokalet eller mens du venter på noget mere interessant. Det er ikke et spil, du søger efter, men når det kombinerer retro-fornøjelse og keder dig, kan du spille det. Bare forvent ikke mere end det, du ser — og det er faktisk præcis den fjorten år gamle klassiker, som ikke længere er det, den engang var.