J-League Soccer V-Shoot

Japans fodbold gik verden rundt, og Namco ville ikke være sen. J-League Soccer V-Shoot er automat-nostalgi fra det øjeblik, da Japans professionelle liga lige var blevet til virkelighed, og licenserne blev hentet ned fra hylderne med det samme. Det er 1994, og du står foran kabinet, der lover hurtig, ukompliceret fodbold uden at skulle tænke på formationer eller taktik.

Spillet er bygget op omkring et enkeltspiller-koncept med kig fra siden — som om du ser actionscenen gennem et snit gennem midtbanen. Dit hold er reduceret til det væsentlige: målmand, nogle forsvarere, midterfeltsspillere og en spidsspiller der skal uden videre hamre bolden ned ad banen. Modstanderen gør det samme, bare den anden vej. Mekanikken er arkadisk i ordets bedste forstand: hold stik når bolden kommer til dig, træk den mod målet, trykker skyd når du har mulighed. Eller bare skyd uanset hvad — det virker halvdelen af tiden alligevel.

Figurerne er store og tydelige, tegnet med Namcos karakteristiske ottetals-stil der var så håndgribelig på tyvernes automater. Bevægelserne er hurtige og hakket uden at være irriterende; spillet ved hvad det vil være — en afbræk på to-tre minutter, ikke en simulering. Du mister bolden, den bliver stjålet, du løber efter den, du skyder. Gentag til slutfløjtet. Musikken er tidstypisk japanskpop-jingel, præcis det slags du siger "nej" til efter tre minutter og derefter ikke kan få ud af hovedet i tre dage.

Det eneste ægte irritationspunkt er at forsvaret er uforudsigelig på en måde der ikke føles fair — bolden forsvinder ind i en masse, og så er den pludselig hos modstanderen uden at du helt forstår hvad der skete. Men sådan var arkadespil også dengang; hvis du ville have kontrol, skulle du have spillet hjemme.

J-League Soccer V-Shoot er hverken djup eller særlig mindeværdig, men det har en funktion. Det er ligesom at se fem minutters sportsnyt på en 14-tommer-skærm i en arcadehal — let fordøjeligt, helt acceptabelt. Namco vidste hvad de skulle gøre med en liceseret fodboldlig: hurtig underholdning, ingen komplicerede menuer, bare tryk-og-gå. I dag virker det som et billede på en helt anden tid, hvor arkadespil ikke skulle være alt, bare tilstrækkeligt.