Ghostbusters II

Når man nævner Ghostbusters II på PC, tænker de fleste på arkadespillet fra Activision. Men Dynamix udgav deres egen adaptation i 1989 — og så glemte næsten alle det.

Spillet er baseret på den anden film, så det arbejder med dens miljø, temaet omkring slimfloden under New York og alt, hvad der hører til. Dynamix var dengang et studie med gode resultater — de havde blandt andet deres simulatorer og actionspil fra samme æra — så man forventede mindst solid håndværk fra dem. Om man får det, er et helt tredje spørgsmål.

Det er et actionspil opdelt i flere sekvenser, der forsøger at efterligne forskellige scener fra filmen. Der skiftes mellem forskellige spillemåder — nogle dele foregår fra fuglens perspektiv, andre steder ændrer situationen sig. Kontrollen er ligetil, og de klassiske MS-DOS-standarder for underholdning overholdes rimeligt. Problemet er, at det hele virker fragmenteret. Som om Dynamix havde fået licensen, en liste over vigtige scener og bare havde limet dem sammen. Hver del fungerer acceptabelt isoleret set, men som helhed tilbyder spillet ingen stærk spieletakt, hvor man ville glemme tiden.

Hvorfor så få husker det, er ret forståeligt. Activision havde dengang et fast greb om Ghostbusters, og deres versioner var til stede overalt. Dynamix' version faldt simpelthen igennem — ikke nødvendigvis fordi den var dårlig, men fordi den ikke var markant nok til at erobrer folk hukommelse. Teknisk er det fra 1989, grafikken er ældre, og lydkvaliteten er fra EGA og Sound Blaster-æraen. Intet, der ville overraske særlig meget dengang, og i dag tages det som en historisk artefakt, ikke som en æstetisk oplevelse.

I dag vil især de sætte pris på det, der gerne vil have overblik — samlere, Ghostbusters-fans, der virkelig gerne vil se hver eneste spilversion, eller spillere interesseret i Dynamix som studio. Som spil i sig selv giver det ikke grund til lange spillesessioner. Men som en kuriøsitet, som næsten ingen vidste om, har det sin hemmelige charme. I hvert fald ved du nu, at det eksisterer.